Anvendelsesbetingelser

Slutbrugerlicensaftale for Gira vejrtjeneste

Indledende bemærkning:

Gira vejrtjenesten stiller vejrdata til rådighed og tillader derfor i kombination med de andre applikationer på Gira HomeServer Portal at udvide anvendeligheden af den?intelligente bygningsstyring. Gira HomeServer kan hente vejrdataene fra Gira HomeServer Portal via et specifikt interface.

Ved accept af de efterfølgende aftaler indgås mellem dig og Gira Giersiepen GmbH & Co. KG, domicil Radevormwald, Tyskland en slutbruger-licensaftale (EULA) vedrørende benyttelsen af Gira vejrtjenesten via Gira HomeServer Portal.

Ved at bruge Gira vejrservice accepterer du samtidigt denne EULA.

Gira har ret til på ethvert tidspunkt ensidigt at ændre denne EULA uden begrundelse med en frist på 2 uger.

Hvis du ikke er indforstået med betingelserne i denne EULA, har du ikke ret til at benytte vejrtjenesten.

1. Tildeling af licensen:

a) Anvendelsen af Gira vejrtjenesten er licenseret og ikke solgt.

b) Gira giver dig med denne EULA en ikke-eksklusiv, til enhver tid genkaldelig, gratis licens til anvendelse af Gira vejrtjenesten på Gira-terminaler og terminaler via tilsvarende Gira-software.

c) Anvendelsen er kun tilladt med systemløsninger leveret af Gira (f.eks. Gira HomeServer, Gira Control 9 KNX, Gira HomeServer-app til iOS og Android, Gira Quad Client).

d) Afhængigt af lokaliteten opdateres vejrdataene fra en gang i timen til hver sjette time. I søgefunktionen kan navne indtastes i det mindste på det lokale sprog og afhængigt af tilgængelighed på tysk eller engelsk.

e) Kun personlig brug af Gira vejrtjenesten er tilladt; antal forespørgsler er begrænset til et omfang svarende til personlig brug.

f) Dataene må ikke lagres permanent på et lagringsmedium og må ikke distribueres/sælges eller offentliggøres.

g) Du skal tage passende skridt til at forhindre, at tredjepart kan få uautoriseret adgang til de overførte data.

h) Gira forbeholder sig ret til at suspendere tjenesten i tilfælde af mistanke om misbrug.

i) Licensen er til enhver tid genkaldelig uden oplysning om årsag med en frist på to uger. I dette tilfælde er du forpligtet til at slette alle data permanent.

j) Gira gør det klart, vejrtjenesten kun er mulig ved brug af meteorologiske data fra en ekstern dataleverandør.

k) Gira forbeholder sig ret til at skifte dataleverandør i brugsperioden.

l) Hvis det kontraktlige forhold mellem Gira og leverandøren ophører, er Gira berettiget til genkalde licensen uden at overholde fristen på to uger.

m) Du accepterer udtrykkeligt denne EULAs gyldighed.

2. Ophavsrettigheder:

a) For så vidt der foreligger ophavsrettigheder, beskyttelse af ophavsrettigheder eller andre rettigheder for dataleverandøren, forbliver disse fortsat hos dataleverandøren.

b) Hvis der for de kontraktlige datas vedkommende foreligger rettigheder tilhørende nationale vejrtjenester eller andre leverandører af meteorologiske grunddata, forbliver disse rettigheder hos den respektive leverandør.

3. Ansvarsfraskrivelse for Gira:

a) Gira gør det med Gira vejrtjeneste kun muligt at anvende vejrdataene via Gira HomeServer Portal.

b) Der kan derfor ikke garanteres et hundrede procents tilgængelighed for datatjenesten.

c) Gira påtager sig intet ansvar for krav, som er begrundet i, at vejrudsigterne ikke eller kun delvist har forudsagt den faktiske vejrsituation.

d) Krav om skadeserstatning er, uanset karakteren af pligtforsømmelsen, herunder ikke-tilladt håndtering, udelukket, medmindre der er handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Dette gælder især også for krav baseret på erstatningskrav fra tredjemand samt andre indirekte følgeskader.

e) Ansvarsfraskrivelsen i foregående punkt gælder ikke for skader som følge af tab og forulempelse af liv, krop eller helbred.

4. Gældende ret:

Denne EULA er udelukkende underlagt retten i Forbundsrepublikken Tyskland.

5. Værneting:

Som værneting fastsættes Giras hjemsted.

6. Generel politik:

Alle spørgsmål, forespørgsler, ansøgninger, registreringer, erstatningskrav m.v. i forbindelse med brugen af vejrtjenesten skal udelukkende rettes til Gira. Hermed gøres du udtrykkeligt bekendt med, at Gira er din eneste aftalepartner, og at tjenesteudbyderen ikke påtager sig nogen former for ansvar i forbindelse med denne EULA.

7. Afsluttende bestemmelser:

Hvis nuværende eller fremtidige bestemmelser i denne EULA helt eller delvist ikke skulle være retsgyldige eller ikke kan realiseres eller senere mister deres gyldighed eller mulighed for realisering, berøres gyldigheden af de øvrige bestemmelser i denne aftale ikke deraf. Det samme gælder, hvis det viser sig, at denne kontrakt indeholder en manglende bestemmelse. I stedet for de bestemmelser, der er uvirksomme eller ikke kan håndhæves, eller for at supplere den manglende bestemmelse, skal der aftales en regulering, der, så vidt det er juridisk muligt, kommer tættest på, hvad de kontraherende parter har villet, eller havde villet i overensstemmelse med aftalens ide og formål, hvis de ved aftalens indgåelse havde haft dette punkt i tankerne.

Gira enhedsportal

Top